Gratis hjemmeside i 30 dage

1000 kunder kan ikke tage fejl!


SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan får jeg et udgående link på min hjemmeside til at åbne i et nyt vindue?

Du kan indsætte links på flere måder på din hjemmeside, nemlig i editoren, i linklisten eller i et billede, og du kan naturligvis også få dine links til at åbne i et nyt vindue.

Editoren:
Når du indsætter et link i editoren, kan du få det til at åbne i et nyt vindue ved at klikke på fanen "Mål", og derefter vælge "Nyt vindue (_blank)".

Linkliste:
Når du indsætter et link i linklisten, skal du sørge for at feltet "Åbne i nyt vindue" er markeret.

Billede:
Når du indsætter et billede på din hjemmeside, kan du efterfølgende klikke på redigeringstandhjulet øverst til højre i spalten og vælge "Indstillinger". Når du har indsat linkets URL, kan du vælge om linket skal åbne i samme vindue eller i et nyt vindue.

Som udgangspunkt skal du lade eksterne links - dvs. links til andre hjemmesider end din egen - åbne i et nyt vindue, da dine besøgende på den måde beholder din hjemmeside åben, og kommer tilbage til den, når de er færdige med den hjemmeside, du linkede til.

Modsat skal du lade links til sider på din egen hjemmeside åbne i det samme vindue, da dine besøgende ellers hurtigt får åbnet mange skærmbilleder med forskellige sider fra din hjemmeside.

Forside   |   Om os   |   Kontaktinformation   |   Betingelser   |   Fortrolighedspolitik
e-hjemmeside.dk   |   v/ Jurition ApS   |   Fristruphøjvej 196, 8800 Viborg   |   info@e-hjemmeside.dk