Gratis hjemmeside i 30 dage

1000 kunder kan ikke tage fejl!


SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan indsætter jeg linket til det dokument jeg har uploadet?

Når du har uploadet et dokument til din hjemmeside, skal du have indsat et link til dokumentet, så dine besøgende kan se det. Du kan linke til dit dokument på 3 måder:

1. Du kan indsætte dit link i en linkliste
2. Du kan indsætte dit link i editoren
3. Du kan indsætte dit link i et billede 

Sådan indsætter du linket til dit dokument i en linkliste:

1. Indsæt indholdet "Linkliste" i en tom spalte på din hjemmeside
2. Klik på "Nyt link" og vælg "Link til dokument"
3. Skriv linkteksten og vælg det dokument på listen, du gerne vil linke til
4. Vælg, om du ønsker dokumentet åbnet i et nyt vindue eller samme vindue (oftest er det altid en fordel ved dokumenter at vælge et nyt vindue)

Linket til dit dokument fremgår nu af din linkliste.

Sådan indsætter du linket til dit dokument i editoren:

1. Klik på "Dokumenter" under "MERE" i menuen
2. Find det dokument, du vil linke til, og kopier dokumentets URL
3. Indsæt indholdet "Tekst" i en tom spalte
4. Skriv linkets tekst, dvs. den tekst, der skal være linkbar, og marker denne tekst
5. Klik på ikonet "Indsæt/rediger hyperlink" i værktøjslinjen
6. Indsæt dokumentets URL
7. Klik ok
8. Klik på "Gem"

Linket til dit dokument er nu på din hjemmeside.

Sådan indsætter du linket til dit dokument i et billede:

1. Klik på "Dokumenter" under "MERE" i menuen
2. Find det dokument, du vil linke til, og kopier dokumentets URL
3. Indsæt det billede du vil gøre linkbart på din hjemmeside
4. Klik på redigeringstandhjulet øverst til højre i spalten med billedet og vælg "Indstillinger"
5. Indsæt URL'en til det dokument, du vil linke til i feltet med "Link URL"
6. Vælg at linket skal åbnes i et nyt vindue
7. Klik på "Gem"

Billedet linker nu til dit dokument.

Forside   |   Om os   |   Kontaktinformation   |   Betingelser   |   Fortrolighedspolitik
e-hjemmeside.dk   |   v/ Jurition ApS   |   Fristruphøjvej 196, 8800 Viborg   |   info@e-hjemmeside.dk