Gratis hjemmeside i 30 dage

1000 kunder kan ikke tage fejl!


SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan bekræfter jeg domænet til min hjemmeside hos DK-hostmaster?

Når vi har bestilt dit domæne, sender vi dig en email med information. Heri fortæller vi dig blandt andet at du skal huske at bekræfte dit domæne, eller bekræfte flytningen af dit domæne hvis du ejer det i forvejen, hos DK-hostmaster, før domænet kommer op at køre på din hjemmeside. DK-hostmaster sender dig en mail og et brev med dine adgangskoder, så du kan logge ind og bekræfte domænet. Ejer du domænet i forvejen, vil det være en god idé at sørge for at dine kontaktoplysninger hos DK-hostmaster er opdaterede, inden vi sætter flytningen af domænet i gang, så du undgår unødvendig ventetid.

Din bekræftelse af domænet eller af flytningen af domænet sker af sikkerhedsmæssige hensyn. Hos e-hjemmeside.dk står domænet altid i dit eget navn, og vi kan naturligvis ikke bestille domænet i dit navn uden din godkendelse heraf. På samme måde kan vi ikke flytte dit domæne over til os uden din godkendelse af flytningen.

Når du logger ind hos DK-hostmaster for at godkende domænet eller flytningen af domænet, skal du først indtaste dine adgangskoder, som står oplyst i mailen derfra under "Registrant". Dernæst skal du vælge "Selvbetjening" og "Bekræft/aktiver domænenavn". Følg herefter vejledningen på skærmen, og husk at fortsætte, indtil du på skærmen kan se en bekræftelse på at du har aktiveret domænet. Herefter kan du logge af igen.

Fra du har bekræftet domænet går der maksimalt 24 timer inden din hjemmeside kører på domænet. I perioden indtil domænet er oppe at køre, vil fuktionen "Se din hjemmeside" ikke fungere - den vil enten vise en fejlside ved nyt domæne, eller den vil vise din gamle hjemmeside, hvis du ejer domænet i forvejen.

Vær opmærksom på, at et nyt domæne skal bekræftes inden for 3 måneder, mens flytningen af et domæne skal bekræftes inden for 14 dage. Ønsker du at sikre dig domænet, men ikke at få hjemmesiden på nettet endnu, skal du skrive det til os. Husk herefter selv at gøre os opmærksom på at sætte domænet på din hjemmeside, når du synes den er klar.

Forside   |   Om os   |   Kontaktinformation   |   Betingelser   |   Fortrolighedspolitik
e-hjemmeside.dk   |   v/ Jurition ApS   |   Fristruphøjvej 196, 8800 Viborg   |   info@e-hjemmeside.dk