Gratis hjemmeside i 30 dage

1000 kunder kan ikke tage fejl!


SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan får jeg en ensartet visning af mine billeder?

Hvis du ønsker en ensartet visning af dine billeder, er det meget vigtigt, at du altid sørger for, at de har samme højde- / breddeforhold. Dette gøres bedst, inden du uploader billederne til din responsive hjemmeside, men vi oplever ofte, at det er noget, som rigtig mange ikke er helt fortrolig med at gøre.

Vi har derfor gjort det muligt i vores system automatisk at lave en kopi af et billede, som automatisk får det valgte højde- / breddeforhold. Standard er formatet 4:3, men du kan også vælge 16:9 eller kvadratisk. Når billedet beskæres for at opnå det valgte format, tages der udgangspunkt i billedets midte.

Du justerer størrelsen på følgende måde:

1. Klik på "Mere" og derefter på "Billeder"
2. Klik på redigeringstandhjulet øverst til højre på det billede, som du ønsker at justere
3. Klik på "Juster automatisk størrelse" (eller "Rediger billede", hvis du selv vil bestemme udsnit, se dette Spørgsmål & Svar)
4. Vælg format
5. Klik på "Kopier billede og juster automatisk størrelse"

Billedet er nu kopieret og kan findes i samme mappe, som det originale billede.

Du kan gøre det samme med billeder under en vare i webshoppen:

1. Klik på "Webshop" og derefter på "Ret vare"
2. Find varen og klik på redigeringstandhjulet under "Ret"
3. Klik på fanen "Billeder"
4. Klik på redigeringstandhjulet øverst til højre på det billede, som du ønsker at justere
5. Klik på "Juster automatisk størrelse"
6. Vælg format
7. Klik på "Kopier billede og juster automatisk størrelse"

Det kopierede billede er nu tilføjet varen, og det oprindelige billede kan fjernes.

Forside   |   Om os   |   Kontaktinformation   |   Betingelser   |   Fortrolighedspolitik
e-hjemmeside.dk   |   v/ Jurition ApS   |   Fristruphøjvej 196, 8800 Viborg   |   info@e-hjemmeside.dk