Dokumenthåndtering, afspil mp3 filer og andre opdateringer
Beskrivelse af dine muligheder for håndtering af store dokumenter, hvordan du kan afspille mp3 filer direkte på hjemmesiden og ellers en beskrivelse af en række andre opdateringer.
Så er vi på banen med nogle nye tiltag på e-hjemmeside.dk, som mange af jer har efterspurgt.
Upload af store dokumenter og filer på dropbox.com
Du har som udgangspunkt plads til 10 MB i dokumentmappen, og det rækker langt for mange, men flere og flere har brug for meget mere plads, da de f.eks. har store produktblade i pdf, egne mp3 filer osv. I disse tilfælde er det oftest for dyrt at tilkøbe mere plads hos os, hvorfor vi anbefaler, at man bruger en af de mange steder på internettet, som netop er rigtig gode til dokumenthåndtering.
Vi har rigtig gode erfaringer med dropbox.com, hvor du gratis kan uploade op til 2 GB. Du kan linke til dine dokumenter på akkurat samme måde, som var de uploadet i dokumentmappen hos os. Vi har lavet en FAQ med videoguide, så du kan se, hvor nemt det er at kombinere dropbox.com med din hjemmeside hos os. Se FAQ med videoguide.
Afspil dine egne mp3 filer direkte på hjemmesiden
Det har været et stort ønske hos mange at kunne afspille sine egne mp3 filer direkte på sin hjemmeside. Yahoo har udviklet en media player, som gør dette muligt, og mp3 filerne uploader du på dropbox.com. Du skal blot indsætte en kildekode, men da det for mange kan være vanskeligt, har vi lavet en videoguide, som trin for trin viser dig, hvordan du skal gøre. Se FAQ med videoguide.
Professionel visning af pdf dokumenter
Vi har erfaret, at mange af vores kunder bruger pdf dokumenter til præsentation af produkter, regnskaber osv., og i stedet for blot at lade brugerne downloade dokumentet, kan du i stedet vise dokumentet på hjemmesiden, hvor brugeren har mulighed for at bladre, søge osv. i dokumentet. Denne mulighed får du gratis på issuu.com. Se FAQ med videoguide.
Baggrundsfarve for den aktuelle side i menuen
Det har hidtil ikke fremgået af menuen, hvilken side brugerne aktuelt var på. Mange af jer har ønsket denne funktion, og du har derfor nu mulighed for at give den aktuelle side en baggrundsfarve. Når du er logget ind, skal du under "Layout for hjemmesiden" klikke på "Farve for aktuel side i menuen".
Minimere visning af menuen i administratormodulet
Når du er logget ind for at redigere din hjemmeside, har du hidtil fået vist alle sider i menuen. Dette var tiltænkt for at have overblik over alle ens sider, men vi har erfaret, at mange brugere har rigtig mange sider, og dermed en rigtig lang menu. Du kan derfor nu vælge, om du som udgangspunkt kun ønsker at få vist hovedsider, mens alle undersider først vises, hvis du går ind på den tilhørende hovedside. Ønsker du dette, skal du blot klikke på
(menustruktur-ikon) til højre for teksten "Menu".
Se URL på dine uploadede billeder
Du har som udgangspunkt ikke brug for den konkrete URL adresse på dine billeder, da vores system klarer alt dette, når du indsætter et billede i en indholdsboks. Vi har dog erfaret, at flere brugere udforsker editoren, hvor det er muligt at indsætte billeder. Flere har gjort det, at de højreklikker på billedet, men her får du desværre ikke vist den korrekte URL. Du skal i stedet gå ind under dine billeder, og klikke på
(URL-ikon), som du finder yderst til højre over billedet.
Sætte indholdsboks aktiv / passiv
Mens du opretter indholdet af en ny indholdsboks, kan det være smart, at indholdsboksen ikke vises på hjemmesiden. Du kan derfor nu sætte en indholdsboks henholdsvis passiv eller aktiv ved at klikke på plus / minus ikonet yderst til højre for indholdsboksen.
Fravælge billeder i produktbokse
Det er nu også muligt at fravælge visning af billeder i en produktboks. Ønsker du dette, skal du blot klikke på plus / minus ikonet over billedet.
Google Maps
Vi har udvidet vores FAQ om Google Maps med en videguide, som viser dig, hvad du skal gøre. Se FAQ med videoguide.
Baggrundsmusik
Du kan nu også lægge baggrundsmusik på din hjemmeside, se FAQ med videoguide.